300 til festlig fastelavnsfest i Suldrup
Næsten 300 børn og voksne slog katten af tønden søndag eftermiddag i Stensbohallen.
Der var mange fantastiske udklædninger, så det var rigtig svært for dommerne at finde vinderne af bogpræmierne til den bedst udklædte i hver kategori.
I gruppen 0-3 år var det kirurgen Mikkel Guldbæk, som var bedst udklædt. Loke Østergaard blev kattedronning og Kasper Mølgaard blev kattekonge.
I gruppen 3-5 år var det heksen Karla der vandt præmien for bedst udklædte, og der var to tønder, så Nicklas og Sebastian blev kattedronninger og Mille Sofia og Sebastian (igen!) blev kattekonger.
I gruppen 0.-3.klasse blev Amalie præmieret som bedst udklædte. Mathias Mark og Sebastian H. blev kattedronninger og Amalie Thomsen og Simone A. blev kattekonger.
I gruppen 4.-7.kl vandt Kasper præmien som bedst udklædte. Caroline Rose blev kattedronning og Patrick Rosenkilde blev konge.
Voksenkategoriens bedst udklædte blev Martin, som var amerikansk fodboldspiller. Tøndeslagning for voksne udgik, da deltagerne startede med at smadre køllen….