Friheden skal der til stadighed kæmpes for: Befrielsesgudstjeneste i Aarestrup Kirke 4. maj

0

I Aarestrup har man siden afslutningen af 2. verdenskrig haft den årlige tradition at højtideligholde årsdagen for befrielsen efter den tyske besættelse 4. maj 1945. Helt præcist hvordan traditionen har udviklet sig gennem årene ved vi ikke, men vi ved hvordan den begyndte, idet byens førstelærer og kirkesanger Th. Johansen i sin dagbog skrev: ”Den aften, der blev fred, hejste vi flagene i byen og samledes cirka 80 mennesker ved genforeningsstenen, hvor vi sang ”Vor Gud han er så fast en borg” og flere fædrelandssange”.

I al almindelighed havde Aarestrup ikke mærket noget særligt til krigen bortset fra de almindelige fortrædeligheder med varemangel, indskrænkning i trafikken, lejlighedsvis gennemfart af tyske soldater, der købte kager hos bageren og så et udgangsforbud, man i øvrigt ikke tog særlig højtideligt. Dog var der én begivenhed, der gjorde et enormt indtryk på byens borgere. Det var da et britisk bombefly styrtede ned tæt ved byen ude i Torstedlund Skov natten mellem 20. og 21. april 1945, altså kun et par uger før krigens afslutning. Elleve unge soldater mistede livet ved den lejlighed. Deres opgave havde været at opspore og sænke tyske undervandsbåde i Kattegat og Skagerrak på flugt fra Tyskland til Norge.

Ligene af de omkomne blev  kort efter nedstyrtningen fjernet af tyskerne, og ingen vidste, hvor de var begravet. En mindesten, kaldet ”Flyverstenen” blev rejst på nedstyrtningsstedet i efteråret 1945.

Der blev gættet på, hvor de omkomne var begravet, men selv om der blev ledt ihærdigt efter dem, blev de ikke fundet. Det var først over to år senere, nemlig 14. juni 1947, at skovarbejder Kristian Kristensen gik i skoven på nedstyrtningsstedet med sin hund, at mysteriet blev løst. Hunden fik færten af noget, begyndte at grave, hvilket gjorde Kristian interesseret, så han stak sin stok ned i jorden på stedet, og kunne på stanken konstatere, at han havde fundet de omkomne, som folk fra Aarestrup fik gravet op i løbet af natten. Dagen efter blev de døde lagt i kister, hentet fra Hobro og Randers. I løbet af kort tid ankom britiske eksperter, som formåede at identificere halvdelen af de omkomne med sikkerhed. 22. juni blev de begravet under deltagelse af 600 mennesker på Aarestrup Kirkegård. Sognepræst Harald Davidsen, der stod for begravelsen, talte ud fra Nordahl Griegs ord ”De gav os det bedste, de døde, de ukendte venner. De gav os en dag til at bruge, rakt med forkullede hænder”.

Mindet om denne begivenhed er siden da koblet på den årlige befrielsesgudstjeneste, idet der efter gudstjenesten lægges krans på de omkomnes grave, der findes vest for kirkens tårn. 

Gudstjenesten i Aarestrup Kirke indledtes med at en gruppe spejdere fra Aarestrup bar Dannebrog og det britiske Union Jack ind i kirken til tonerne af Prins Jørgens March, der var BBC’s kendingsmusik til deres udsendelser til Danmark under krigen, spillet for fuldt udtræk af organist Anette Kjær. 

I sin prædiken sagde pastor Finn Carpentier bl.a.: ”I dag er vi samlet her i Aarestrup kirke for at mindes det, der skete dengang, og for at vise de mennesker og deres familier respekt, som gav så meget. Deres offer er grundlag for vores frihed. For den fred, der råder, hvor vi er. For at der blev en fremtid til os, og det er godt engang imellem at blive mindet herom, også selvom det nu er lang tid siden.

Verden ville have været et anderledes sted, hvis ikke unge mænd og kvinder dengang havde taget opgaven på sig og var trådt op imod mørkets ondskab. De gjorde det, og mange af dem betalte den højeste pris, som flybesætningen, der faldt ned natten mellem den 20. og 21.april 1945 ikke så langt herfra, blot et par uger før mere end fem års mareridt var slut.

Unge mænd, som, hvis de havde fået lov til at leve, i dag ville have været gamle mænd langt inde i deres livs aften og otium. Sådan blev det ikke, og ingen tænker på dem, som gamle mænd. De var unge mænd netop på vej ind i livet for at bygge op og bygge videre. De var unge, og de forbliver på en ejendommelig måde unge i al fremtid”.

Efter at gudstjenesten gik alle over til de elleves gravsted, hvor Niels Thomsen, Aarestrup, lagde kransen, pyntet med de britiske farver rødt, blåt og hvidt, ved kaptajn Nicodeme Guilonards gravsten. Afslutningsvis sang man salmen ”Altid frejdig når du går”.

Efter højtideligheden i kirken og på kirkegården var der sammenkomst i Aarestrup Forsamlingshus lige over for kirken. Her blev der serveret kaffe, boller og lagkage samt sunget en håndfuld sange fra Højskolesangbogen akkompagneret af organist Anette Kjær. Carsten Greve viste en lille stumfilm optaget under begravelsen i 1947. Filmen blev efterfølgende kommenteret af Niels Nørgaard Nielsen.

Share.

Der er lukket for kommentarer.