Torsdag den 9. maj arrangerer Rebild Turistforening en tur til det tidligere Skørping Tuberkulosesanatorium. Turen er en enestående lejlighed til at høre Lise Rasmussen, datter af sanatoriets legendariske maskinmester Emanuel Rasmussen, fortælle om opførelsen af det flotte byggeri, om patienternes og personalets dagligdag m.v. De efterfølgende afsnit er et resumé af sanatoriets historie, som har til formål at danne ramme om Lises fortællinger om stedet, hvor hun er født og opvokset. Endvidere har Lise også arbejdet på Sanatoriet/Skørping Hospital, indtil det lukkede i 1988:
Omkring år 1900 hærgede tuberkulosen som en pest i den danske befolkning.
En snes år tidligere havde man fundet ud af, at sygdommen var forårsaget af en bacille, – indtil da havde man troet at sygdommen var arvelig. Den angreb i særlig grad folk i den arbejdsduelige alder, dvs. folk mellem 15 og 60 år, og hvert 3. dødsfald i denne gruppe havde tuberkulose som årsag.
National indsats
I 1901 etableres så Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse, som modtog frivillige bidrag fra borgerskabet.
Sanatoriet i Skørping er det fjerde, Nationalforeningen byggede, og det stod færdigt i 1906. Grunden, det hele er bygget på, havde Nationalforeningen fået stillet til rådighed af Staten med den klausul, at den dag, der ikke længere blev drevet hospital i bygningerne, skulle disse rives ned og grunden leveres tilbage til Staten.
En succesfortælling
Bekæmpelsen af tuberkulosen i Danmark er en ubestridt succesfortælling, og i dag er tuberkulosen så godt som udryddet.
Patienttallet på sanatoriet faldt, og Nationalforeningen fandt nye grupper af patienter, der kunne benytte de ledige pladser, herunder grønlændere, finner og polakker.
I 1971 forlod den sidste af Nationalforeningens patienter Skørping Tuberkulosesanatorium. En epoke var slut.
En stopper for Tvind
I årene frem til 1988 havde Aalborg Amt og Århus Amt lejet store dele af Skørping Hospital, som sanatoriet nu var blevet omdøbt til.
Men den tiltagende centralisering af det danske sygehusvæsen medførte, at disse lejemål fik ende.
Tilbage stod nationalforeningen med nogle bygninger på en lejet grund, som Staten afviste at sælge.
Nationalforeningen indgik da en aftale med Tvind-koncernen, som ville indrette stedet til undervisningsformål. Men den gamle servitut og Skørping Kommunes lokalplan bestemte, at stedet skulle benyttes til hospitalsformål.
Fugl Fønix: Privathospital
Der var nu lagt i kakkelovnen til en konflikt, som blev forstærket af, at borgerne i Skørping på ingen måde ønskede Tvind inden for på deres territorium.
Fhv. revisor Ove Nielsen satte sig i spidsen for den bevægelse, der ønskede at hospitalsdriften skulle fortsætte. Torsdag aften kommer han og fortæller om konfliktens parter og deres positioner – og om hvordan det lykkedes få ejendommen solgt til et konsortium med entreprenør Jørgen Enggaard i spidsen med henblik på at drive et privathospital i hovedbygningen.
Siden har Staten solgt grunden til Skørping Hospital A/S, som på smukkeste vis vedligeholder alle bygninger og anlæg. Siden 2015 har privathospitalet Capio CFR været lejer i hovedbygningen.