Genvalg i S-kredsen før valgkampen

Annonce

Betyrelsen for Socialdemokraterne i Himmerlandkredsen er uændret, da både næstformand A. Aage Mortensen, Ranum, og kredskasserer Litha Rask, Støvring, genvalgtes på det årlige repræsentantskabsmøde forleden: – Desuden blev kredsens folketingskandidat, folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen, genvalgt, så det er en uændret gruppe, som er klar til det nært forestående folketingsvalg, fastslår kredsformand André Ellegaard Jensen, Nørager.

Og det var netop folketingsvalget, som prægede repræsentantskabsmødet.

– Begreberne solidaritet, tolerance og mangfoldinghed skal bevares og styrkes, lyder det fra kredsformanden, som påpeger den store værdi for hele Himmerland i fortsat at have en lokal repræsentant på Christiansborg, uanset hvilket flertal folketingsvalget måtte munde ud i.

– Vi advarer mod nulvækst, brugerbetaling og mindre nærdemokrati, og derfor er der i mine øjne kun én rigtig løsning, nemlig en socialdemokratisk ledet regering, siger André Ellegaard Jensen og slutter:

– Vi har plakater, streamers, bannere, foldere og annoncer klar til at ”skyde af”, og vi har oprustet med mere materiale til at dele rundt og hænge op i forhold til sidste valg, lige som vi har flere frivillige, som gerne vil give en hånd med i valgkampen.

Ledelsen

Den samlede kredsbestyrelse hos Socialdemokraterne i Himmerlandkredsen ser således ud:

Kredsformand: André Ellegaard Jensen, Nørager.

Kredsnæstformand A. Aage Mortensen, Ranum.

Kredskasserer Litha Rask, Støvring.

Uddannelsessekretær: Jesper Lunøe, Bælum.

Herdis Brix, foreningsformand, Vesthimmerland.

Hanne Kock, foreningsformand, Rebild Øst.

Susanne Præst Korgaard, foreningsformand, Rebild Midt-Vest.

 

Hans Henrik Borup Laugesen

[email protected]Reklamelink