Hør Tantholdt om sidste nyt

Annonce

”Verden er stadig ny” hedder foredraget med TV2’s udenrigskorrespondent Rasmus Tantholdt, den lokale afdeling af AOF tilbyder mandag aften den 20. november.
De fleste kender Rasmus Tantholdt som en engageret reporter fra verdens brændpunkter, hvor han med høj journalistisk og etisk faglighed dækker krige og katastrofer.
Rasmus Tantholdt er med et moderne udtryk ”autentisk” i sin journalistik: Også mennesket Rasmus sættes i spil, når han ind imellem, dybt berørt af en given situation, rapporterer hjem på direkte tv. Rasmus Tantholdt vil i sit foredrag komme ind på sit arbejde og fortælle om de rørende, spændende og voldsomme begivenheder, der er kendetegnende for livet som ”brændpunktskorrespondent”. Foredraget kan opleves på Mariagerfjord Gymnasium.