Suldrup Senior Service har stærk vind i sejlene

Annonce

Starten af Suldrup Senior Service har været særdeles udbytterigt: Cirka 20 arbejdsivrige personer er i sving på forskellige områder med at leve op til det overordnede formål: Forskønne, renholde og vedligeholde Suldrup og omegn.

Et par helt klare opgaver er allerede synlige. De nymalede flagstænger tog sig virkelig flotte ud på konfirmationsdagen 3. maj. Den længe ventede renovering af Bytorvet har SSS ydet et kæmpearbejde på gennem et par måneder. Arbejdet er nu næsten færdiggjort, og flot ser det ud -, men selve indvielsen vil i Borger- og Erhvervsforeningens regi finde sted fredag d. 12. juni. Er Suldrup Senior Service en forening med en bestyrelse? Svaret er et klart NEJ. Derimod er alle, der på den ene eller anden måde vil give et nap med, meget velkomne.Nuværende og nye frivillige er velkomne til næste rådslagning ved Stig i Hallens cafeteria mandag den 22. juni midt på formiddagen.

Kontaktpersonerne er Gert, [email protected]Reklamelink og Stig [email protected]ReklamelinkSuldrup Senior Service er på www.suldrupby.dkReklamelink under referater

Erling Trads