Rebild-virksomhederne har Danmarks fjerde-bedste økonomiske fundament

0

Der kommer med jævne mellemrum konkrete beviser på, at det går rigtig godt for erhervslivet i Rebild Kommune, og nu er der igen positive nyheder på menuen: Rebilds virksomheder er økonomisk godt kørende.
Kun ganske få virksomheder i Rebild Kommune er i store økonomiske vanskeligheder, idet blot hver 74. virksomhed er under konkurs, tvangsopløsning eller andet, som påvirker den daglige drift i en sådan grad, at virksomhederne ikke kan betale deres regninger.
Det viser data fra CVR, som regnskabsprogrammet Dinero har trukket.
Dermed klarer virksomhederne i Rebild sig væsentligt bedre end landsgennemsnittet, hvor hver 31. virksomhed er under konkurs, tvangsopløsning eller lignende

Bunden af statistikken domineres udelukkende af de storkøbenhavnske kommuner. Således er de 16 dårligst placerede kommuner alle placeret i hovedstadsområdet. Dårligst placeret er
Albertslund Kommune, hvor hver 13. virksomhed er under konkurs, tvangsopløsning eller lignende.
– Helt sort på hvidt viser data, at erhvervsdrivende bærer en væsentligt større økonomisk risiko ved at sælge varer og ydelser til virksomheder i Storkøbenhavn end til fynske og jyske virksomheder, siger
Martin Thorborg, som er adm. direktør i Dinero, som han er medstifter af.
Martin Thorborg er kendt som en af Danmarks flittigste serie-iværksættere, og blev mangemillionær, da han sammen sine venner Henrik Sørensen og Kasper Larsen i 1995 dannede Danmarks første internet-søgemaskine Jubii og nogle år senere solgte den til Lycos Europe, red.

En fantastisk ressource
– For erhvervsdrivende er der god grund til at holde ekstra godt øje med status på de virksomheder, man sælger til, fastslår Martin Thorborg, som selv har ”brændt næsen” flere gange:
– Jeg har selv prøvet at handle med virksomheder, som ikke betaler deres regninger. Det er dels vanvittigt irriterende, dels er det en decideret trussel mod en virksomheds eksistensberettigelse. Derfor får man i Dinero en advarsel, når man laver en faktura til en virksomhed, som er under konkurs, tvangsopløsning eller på anden er en meget tvivlsom betaler.
– Med disse advarsler er vi med til at forhindre, at iværksætterne ikke får pengene i kassen og må lukke virksomheden, fordi de har handlet med en dårlig betaler, siger Martin Thorborg.
– Det er guld værd at kende sine kunders status, for man kan havne i en rigtig møgsituation, fx hvis man sender varer til en virksomhed, som er under konkurs. Så kan man nemlig vinke farvel til både sine varer og sine velfortjente penge, advarer han.

Danmarks TOP 10
for toppen og for bunden
Top 10 over kommuner med mindst risiko for at tabe penge; (procent af eksisterende virksomheder)

1. Ærø 0,66 %
2. Thisted 0,81 %
3. Lemvig 1,00 %
4. Rebild 1,34 %
5. Samsø 1,35 %
6. Morsø 1,37 %
7. Ringkøbing-Skjern 1,42 %
8. Skive 1,56 %
9. Tønder 1,63 %
10. Billund 1,69 %

Top 10 over kommuner med størst risiko for at tabe penge; (procent af eksisterende virksomheder)

1. Albertslund 7,76 %
2. Glostrup 5,92 %
3. København 5,42 %
4. Hvidovre 5,33 %
5. Herlev 5,32 %
6. Brøndby 5,11 %
7. Høje-Taastrup 5,09 %
8. Ishøj 4,93 %
9. Ballerup 4,71 %
10. Rødovre 4,66 %

Datagrundlag:
Tallene ovenfor er dannet
på baggrund af data over samtlige danske virksom-
heder trukket fra CVR
den 25. januar 2018.

FOTO: Super-iværksætter Martin Thorborg,
adm. dir. i kreditvurderingsvirksomheden Dinero:
– Virksomhederne i Rebild Kommune er fantastisk økonomisk solide.

FOTO: Thomas Vilhelm

Del.

Der er lukket for kommentarer.